På min blog vil jeg skrive om rejser, efterskole og Taylor Swift. Samt berette om andre awesome oplevelser
2. jun. 2015
Overlevede sidste skoledag..
Siden jeg sidste gang fik opdateret bloggen, er jeg blevet den oplevelse rigere der kaldes sidste skoledag.. Det var en fed dag, men samtidig også
lidt mærkelig. For det er jo også et farvel til nogle klassekammerater, som man har delt hverdag med i mange år. Nogle forbliver nok venner for livet( I ved hvem I er), men de fleste kommer man til at se meget lidt fra nu af. Efter sommerferien bliver vi jo spredt i alle retninger: Nogle skal på efterskole som mig selv, andre skal ud at rejse et år og resten går igang med forskellige uddannelser.
Men hey, når noget slutter starter noget nyt. Farvel til folkeskolen, goddag til efterskolen.
En stor del af dagen festede vi igennem på Justesens Plæne - sådan er traditionen her i byen. Til Jer der ikke kender Randers, er det faktisk bare en stor græsplæne i centrum ned til gudenåen. Men er du gal hvor var vi mange. Og vi var totalt hyper: Der blev råbt og skreget, danset og sunget. Der blev kysset og krammet, måske fældet en enkelt tåre og ikke mindst drukket lidt stærkere sager end normalt...Jeg glemte totalt at tage billeder selv, men her er et par billeder fra dagen:
-Hvem tror så stadig, at Århus har Danmarks smukkeste piger?
-Stemningsbillede på plænen
Efter en sjov dag var der lige tid til at komme hjem, gå i bad og skifte tøj. Og så gik det ellers derudad igen med festen om aftenen. Jeg drikker normalt ikke ret meget, så jeg blev ærligt talt temmelig stiv. Det var jeg vist ikke den eneste, der gjorde.. Sidst på natten var der nogle der blev enige om, at det først var en fest når man havde snavet. Og så endte jeg med at snave med Cecilie..
Det var en awesome sidste skoledag, og jeg overlevede den. Nu er der lige de mundtlige eksamener, og så står den på Taylor Swift i London og sommerferie
i Tyrkiet - mere om det senere. Og derpå starter mit år på Ranum Efterskole.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget
(
Atom
)
Ja det var herresjov min ven. Og du kommer til at savne mig på ranum gør du.
SvarSletDU var grønlænder stiv Molle, det kan du roligt skrive hehe
SvarSletJa en dag man aldrig glemmer. TAK for en god dag ;-)
SvarSlet